Billede: Helena Højlund Christensen.  Herredsvang med skoven i baggrunden, er ifølge en ny undersøgelse det mest utrygge område i Danmark

I starten af 2024 indgik Aarhus Byråd en ny politisk aftale om de udsatte boligområder i byen. Området Herredsvang er med i aftalen på trods af, at området ikke er på nogen lister over udsatte boligområder. Det finder mange beboerne dybt kritisabelt.

Af Casper Diemar

I Aarhus V kan man finde boligområdet Herredsvang. Her er fyldt med lejlighedskomplekser, som ligger på hver sin side af Herredsvej. På den ene side har man Trillegården og på den anden har man Fjældevænget og Rydevænget.

Herredsvang har ikke været på ghettolisten siden 2008, men alligevel har Aarhus Byråd valgt at inkludere boligområdet i en politisk aftale om udsatte boligområder. Aftalen er flersidet, men går essentielt ud på at opkøbe grunde, rive lejlighederne ned, eller renovere dem, og derefter opbygge ejerlejligheder. Især nedrivningen af almene boliger møder stor kritik fra beboerne i Herredsvang.

Herredsvang – ”Et potentielt udsat boligområde”

En af de kritisable stemmer er Jeppe Lomholt på 25, talsperson for Enhedslisten i Aarhus, som er det eneste parti, der ikke er med i aftalen. Han mener, at sproget i aftalen er nedsættende og kan være med til at styrke folks fordomme om området. Aarhus Kommune er opmærksomme på området, og som svar på hvorfor Herredsvang er del af byrådets aftale fortæller socialdemokratiske Byrådsmedlem Eva Majsnertz,

”Vi har en liste over potentielt udsatte boligområder. Her har Herredsvang haft en kurve, der peger på, at de kan være på vej derhen.”

Den forklaring har 45-årige Herredsvangbeboer Inge Christoffersen dog ikke meget til overs for.

”Så kan man sige, at alt er et potentielt udsat boligområde. Kriterierne for ghettolisten er i forvejen blevet lempet gevaldigt.”

Byrådets nervøsitet for området bygger på en tryghedsundersøgelse fra Justitsministeriet, hvor Herredsvang rangerer lavest i hele landet. Dog mener flere beboere, den er misvisende. En af dem er 59-årige Christian Dahlerup, som har boet i Trillegården i 15 år. Han fortæller,

”Jeg opfatter ikke den tryghedsundersøgelse, som repræsentativ for området, da det kun var hver fjerde i området, som svarede. Det må give en meget stor statistisk usikkerhed,”

Denne udlægning bliver også bakket op af den anden beboer, Inge Christoffersen, som uddyber,

”Det er på mange måder en utryghed, som foregår i folks hoveder på grund af områdets ry. Det kan tænkes, at der var flere af dem, som føler sig utrygge, der svarede.”

Enhedslistens Jeppe Lomholt peger på, at kriminalstatistikkerne i området er faldet gevaldigt over de sidste 15 år. Derfor mener Christian Dahlerup, at byrådet forsøger at løse et problem, der ikke er der.

”Det er som at slukke en brand, der var slukket i forvejen.”

Udvidelse og nedrivninger

Borgmester Jacob Bundsgaard bruger tryghedsundersøgelsen som begrundelse for aftalen, men den køber Christian Dahlerup ikke. Han mener, at det er for at gøre plads til BRT-Busser på Herredsvej, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis man udvider vejen og river boliger ned, ifølge ham.

”I myldretiden er Herredsvej i forvejen strandet til af biler, så jeg kan ikke se, hvordan det skal lykkes uden at rive boliger ned.”

I aftalen står der ikke noget direkte om nedrivninger, men Jacob Bundsgaard lufter idéen i et interview med Jyllands-Posten fra den 23. januar,

”Det kan godt være, at det giver mere mening økonomisk og for CO2-aftrykket at rive lejlighederne ned end at gå i gang med de omfattende renoveringer, som ville være nødvendige.”

Denne udlægning taler dog imod undersøgelser fra Aalborg Universitet, som konkluderer, at klimaaftrykket bliver markant lavere, når man renoverer fremfor at bygge nyt.

”I alle tilfælde viser beregningerne markante CO2-besparelser – fra 26 % helt op til 63 %.”

Det er paradoks som beboer Christian Dahlerup finder kritisabel:

 ”Enten er det fordi borgmesteren ikke er velinformeret, ellers går han imod videnskaben. Hvis han går imod videnskaben, så kan jeg kun se det som populisme.”

Mangel på demokratisk proces

Inge Christoffersen og Christian Dahlerup finder det problematisk, at beboerne ikke er taget til efterretning. Dahlerup uddyber,

”Aftalen er vedtaget af et flertal af folk, som aarhusianerne har stemt på, men at køre hen over de lokale beboere og afdelingsbestyrelser uden at sætte det til debat først; det ser jeg ikke som demokratisk.”

Afdelingsbestyrelserne skal mødes med byrådet den 12. marts, hvor aftalen skal diskuteres. Derfor venter Christian Dahlerup spændt på, hvad konklusionen af det møde bliver:

”Vi afventer alle sammen, hvad afdelingsbestyrelsen melder tilbage efter det møde.”

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.